Kontakt

 Adresse: Strandbyvej 9, 8240 Risskov

  Telefon: 86 17 68 86

 Mobil: 40 93 58 79

 Email: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.


Skriv en besked til Oligofreniklinikken, og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Skizofreni, skizotypisk sindslidelse m.v.

Skizofreni var for få generationer siden bedre kendt som ungdomssløvsind. Før den psykofarmakologiske æra begyndte i 1950erne sås hos mange skizofrene et tilsyneladende intellektuelt forfald, der gjorde, at "udbrændte" patienter ikke var til at skelne fra svært udviklingshæmmede. En del udbrændte skizofrene overflyttedes til den daværende åndssvageforsorg, og enkelte lever endnu. 

Bortset fra den skizotypiske sindslidelse, som er en personlighedsforstyrrelse, der viser sig ved excentrisk adfærd og ejendommeligheder i tankegang og følelsessesliv, er der i denne diagnosegruppe tale om egentlige sindssygdomme, psykoser, der påvirker patienternes forhold til virkeligheden. 

Skizofreni er næppe en enkelt sygdom, men en række sygdomme med beslægtede symptomer, og man taler derfor om det skizofrene syndrom. I tidligere diagnostiske systemer kaldtes skizofreni en endogen sindssygdom, hvorved man hentydede til, at det var en sygdom, som "kom indefra", og for hvis udvikling arvelige faktorer spillede en væsentlig rolle. 

Efter ICD-10 foreligger en skizofren sidslidelse, hvis der gennem en måned eller mere har foreligget skizofrene første-rangs-symptomer eller bizarre vrangforestillinger eller mindst 2 af 4 anden-rangs-symptomer;. Samtidig skal man kunne udelukke, at symptomerne er udtryk for en organisk eller stofbetinget sindslidelse eller en manisk/depressiv sygdom. 

De skizofrene første-rangs-symptomer kan være hørehallucinationer, hvor patienterne hører stemmer, der f. eks. kommenterer deres adfærd, eller hvor de hører deres egne tanker udtalt højt inde i hovedet. Andre kan opleve at blive påført handlinger eller følelser udefra eller oplever tankepåvirkning, evt. i  form af tanketyveri. Andre oplever legemlige påvirkningsfornemmelser i form af stråler o. lign. 

Jens er 26-årig lettere udviklingshæmmet mand, der begynder at kaste med sten efter forbikørende biler, der angiveligt sender onde tanker efter ham. På et tidspunkt begynder han at modtage fjernsynssignaler fra en nærliggende sendemast i hovedet.

Bizarre vrangforestillinger er forestillinger om forhold, som er usandsynlige eller urealistiske, og som ikke kan opleves af andre, men som er virkelighed for patienten.

Bente er en midaldrende lettere udviklingshæmmet kvinde, der bor i egen lejlighed. På et tidspunkt begynder hun at føle sig generet af, at de andre beboere glor efter hende, hvad man ikke kan afvise, specielt da hun efterhånden klæder sig besynderligt med flere lag tøj, ligesom hun bliver efterladende med personlig hygiejne. Psykosen bliver åbenbar, da Bente fortæller om overboens seksuelle anslag mod hende. Hver nat borer han hul i loftet direkte over hendes seng og hælder smeltet bly gennem det ned på hendes kønsdele. Den omstændighed, at der ikke er spor at se i loftet, forklarer hun med, at han er en dygtig håndværker, der formår at skjule sine spor.

Det er som nævnt tilstrækkeligt, at kun ét af første-rangs-symptomerne er til stede gennem mindst en måned, men skizofrenidiagnosen kan også stilles, hvis mindst to af de følgende fire grupper af symptomer (her gengivet fra Bertelsen & Munk-Jørgensen 1998) optræder samtidigt: 

1. Vedvarende hallucinationer af enhver art, ledsaget af vrangforestillinger uden depressivt eller manisk indhold. 

2. Sproglige udtryk for en disorganiseret tankegang. Ord og vendinger bruges på en usædvanlig og privat måde, undertiden med dannelse af nye, ukendte ord (neologismer). I udtalte tilfælde kan tankegangen være helt usammenhængende og uforståelig med "sort tale". 

3. Katatone symptomer, som omfatter en række ejendommelige forstyrrelser af bevægelser og holdning, herunder sære manerer, stivnen i underlige stillinger og gentagne, ensformige, tilsyneladende formålsløse bevægelser. 

4. Negative symptomer, der er udtryk for nedsættelse eller svigten af normale funktioner. Negative symptomer omfatter træghed, sløvhed, initiativløshed, passivitet og apati. Sproget bliver fattigt på ord og indhold, kontakten overfladisk og følelsesudtrykkene afblegede. Der mangler fremdrift og interesse, adfærden bliver tom og formålsløs, eller der opstår tilbøjelighed til at synke ind i sig selv og trække sig tilbage fra omgivelserne i isolation. 

Blandt udviklingshæmmede vil man hyppigt støde på nogle af disse anden-rangs-symptomer, men den psykiatriske betydning vil oftest være uklar. F. eks. er den lighed, som nogle udviklingshæmmedes bevægemønstre kan have med de katatone symptomer,oftest kun tilsyneladende og man vil i stedet som regel tale om en adfærdsforstyrrelser i form af stereotypier. En rimeligt sikker skizofrenidiagnose kræver adfærden kan sættes i relation til den den tankegang, der præger patienten. Dette forudsætter en sprogudvikling på et vist niveau, og i almindelighed vil man ikke kunne stille diagnosen skizofreni hos udviklingshæmmede med en IQ på mindre end ca. 50. 

Forbindelsen mellem skizofreni og udviklingshæmning har været omdiskuteret. Da den infantile autisme, som ses hos mange udviklingshæmmede, blev beskrevet for et halvt århundrede siden, mente adskillige, at der var tale om en form forskizofreni, der begyndte ekstremt tidligt. Det ved vi i dag er forkert, men der er holdepunkter for, at hyppigheden af skizofrene sindslidelser er noget højere blandt udviklingshæmmede end i den øvrige befolkning (Reid 1982). 

De øvrige lidelser i diagnosegruppen omfatter forskellige paranoide tilstande, der er prægede af vrangforestillinger, som ikke er så bizarre som de skizofrene. Det kan bl. a. dreje sig om selvhenførende forestillinger, hvor man f. eks. kan føle, at bemærkninger i TV-avisen er møntede på én, jalousiforestillinger, hvor alt tolkes som bevis for partnerens utroskab og forfølgelsesforestillinger, der af og til kan vise sig som frygt for at blive forgiftet. Forskellige forbigående psykotiske tilstande henføres også til gruppen. Talmæssigt spiller disse øvrige diagnoser ikke nogen større rolle blandt udviklingshæmmede. 

 

 

 

 

Gå til top