Organiske psykiske lidelser er tilstande, som skyldes beskadigelse af hjernen eller sygdomme, som påvirker hjernens funktion. Udviklingshæmmede har, i hvert fald i de udtalte tilfælde, ofte hjerneskader, men da der er tale om en medfødte eller tidligt erhvervet tilstande, henføres selve udviklingshæmningen til den diagnostiske hovedgruppe F7 (mental retardering). Når der tales om organiske lidelser tænkes derimod på tilstande, der påvirker veletablerede færdigheder og funktioner.

Det betyder ikke, at udviklingshæmmede ikke kan have organiske psykiske lidelser,  nærmest tværtimod. Således optræder demens, som er en tilstand præget af tiltagende svækkelse af åndsevnerne, især hukommelse og indprentning, oftere og tidligere hos udviklingshæmmede end blandt normaltbegavede jævnaldrende ældre. Den form for demens, som kaldes Alzheimer's sygdom er særligt hyppig hos lidt ældre med Down syndrom. 

En organisk delirøs tilstand kan optræde hos mennesker med svækket eller umoden hjernefunktion, som udsættes for fysiske eller psykiske påvirkninger som legemlige sygdomme, hospitalsindlæggelse, flytning o. lign.. Tilstanden, som også kaldes konfusion, viser sig ved samtidigt optrædende forstyrrelser af bevidsthed, opmærksomhed, opfattelsesevne, tænkeevne, hukommelse, aktivitetsniveau og søvnrytme. Hallucinationer er almindelige. Konfusionstilstanden kan optræde ret pludseligt, og forløbet vil ofte være svingende, veklende mellem perioder med uklarhed og lyse øjeblikke. Der indtræder i reglen bedring i løbet af dage til uger, hvis den udløsende årsag kan fjernes. 

Anders er 62-årig storrygende let udviklingshæmmet bofællesskabsbeboer, som altid har været hidsig af temperament. Under hospitalsindlæggelse p.g.a. bronkitis og forhøjet blodtryk bliver han konfus, forlader stuen og findes i forhallen, hvor han ikke kan gøre rede for, hvem han er, eller hvor han kommer fra. Han får fast vagt bestående velkendt af personale fra bofællesskabet og er efter få dage igen klar.

I øvrigt kan udtalte hjerneskader fremkalde alle mulige psykiatriske symptomer, der til forveksling kan ligne andre psykiske lidelser. Det kan f. eks. dreje sig om sygdomme prægede af hallucinationer, vrangforestillinger, mani, depression eller angst. Hos normalt begavede kan hjerneskader medføre personligs- eller adfærdsforstyrrelser. Læsioner i hjernens pandelapper kan således gøre en tidligere normal person fjoget opstemt og ukritisk over for egne indfald, mens skader i det såkaldte limbiske system kan gøre fredsommelige mennesker svært aggressive. Mere diffuse skader, som det bl. a. kan ses ved demens, kan medføre irritabilitet, depression eller apati.

At udelukke sådanne tilstande hos udviklingshæmmede med hjerneskader kan være vanskeligt eller umuligt. Er de psykiske symptomer nytilkomne og en eventuel hjerneskade af gammel dato, taler det mod, men udelukker ikke, en organisk lidelse. De oplysninger pårørende og institutionspersonale kan give om den sædvanlige psykiske tilstand kan her i særlig grad være afgørende for diagnosen. 

Olav er en 32-årig imbecil mand hvis talesprog højst omfatter 10-20 ord, deriblandt "Kæft". Gennem en årrække har han jævnligt holdt sig for ørerne  samtidig med at han råber "Kæft". Der er ikke tegn på andre psykiatriske forstyrrelser og på på mistanke om, at han kan være hørehallucineret på grund af en omfattende hjerneskade indledes medicinsk behandling. I løbet af få uger ophører den beskrevne adfærd og det pædagogiske personale bemærker, at Olav virker mere nærværende og at han kan magte flere af dagligdagens gøremål.