Kontakt

 Adresse: Strandbyvej 9, 8240 Risskov

  Telefon: 86 17 68 86

 Mobil: 40 93 58 79

 Email: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.


Skriv en besked til Oligofreniklinikken, og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Nervøse og stress-relaterede tilstande

Denne diagnosegruppe omfatter bl. a. en række tilstande og lidelser, der tidligere sammenfattedes i den brede betegnelse neuroser. Efter traditionel psykoanalytisk opfattelsevar neuroser oftest baseret på ubevidste psykiske konflikter, hyppigt fra den tidlige barndom. Disse konflikter mellem personens drifter og behov var patienten uvidende om, eller rettere, han havde fortrængt dem. Denne fortrængningsproces krævede et vist intellektuelt niveau, og nogle mente derfor, at udviklingshæmmede slet ikke kunne blive neurotiske. Det videnskabelige grundlag for den psykoanalytiske opfattelse er svækket meget gennem de senere år, og dette er en af grundene til, at man har valgt at bruge den mere neutrale betegnelse nervøse tilstande. 

Talmæssigt udgør de såkaldte fobiske og andre primære angsttilstande den største gruppe. I alle tilstandene indgår angst som et kernesymptom. Angst er en ubehagelig og vanskeligt definerbar følelse. I ICD-10 kræver man, at angstfølelsen er ledsaget af mindst ét legemligt angstsymptom som f. eks. hjertebanken, sveden eller rysten. Andre angstsymptomer kan bl. a. være vejrtrækningsbesvær og hurtigt åndedræt (hyperventilation), svimmelhed, uro i maven, dødsangst og frygt for at miste selvkontrollen. 

Man skelner mellem fobiske angsttilstande, hvor angsten optræder i forbindelse med specielle situationer, og generaliseret angst, der er præget af anspændthed, bekymringstendens, almindelig ængstelighedledsaget af legemlige anstsymptomer. 

Blandt almindeligt kendte fobiske tilstande kan nævnes klaustrofobi (angst for lukkede rum) og araknofobi (angst for edderkopper). Agorafobi (angst for åbne pladser) er ikke ualmindelig blandt mennesker med panikangst, som er en særlig form for anfaldsvis angst, der kommer pludseligt og uden kendt foranledning. Angsten for anfald kan medføre en socialt invaliderende frygt for at være alene eller at færdes uden for hjemmet. 

Angst kan være både en almenmenneskelig reaktion på belastninger og et symptom på mange forskellige sygdomme, både legemlige, men især psykiske. Angst ses således hyppigt ved f. eks. skizofreni, organiske sindslidelser og depression. Sådanne lidelser må derfor udelukkes, før en angsttilstand diagnosticeres. Dette vil oftest være vanskeligt eller umuligt hos udviklingshæmmede med lidt eller intet sprog. 

Angsttilstande er meget udbredte, idet man regner med, at ca. en fjerdedel af befolkningen på et eller andet tidspunkt får generende symptomer. Hyppigheden blandt udviklingshæmmede er ukendt, men under alle omstændigheder af betragtelig størrelse. 

Obsessiv-kompulsive tilstande er karakteriseret ved tvangsfænomener i form af tvangstanker (obsessioner) eller tvangshandlinger (kompulsioner). Tilstanden svarer i store træk til det, man tidligere kaldte tvangsneurose. 

Tvangstanker er tilbagevendende generende tanker, som man ikke kan frigøre sig fra. Det kan dreje sig om ord eller sætninger af ubehageligt indhold. Fra dagliglivet kender mange til den tilbagevendende tanke, om man har husket at slukke kaffemaskinen, og nogle skal tilbage til huset flere gange for at kontrollere det. De udfører en tvangshandling, som udspringer af tvangstanken. En mere alvorlig tvangshandling kan f. eks. være en bestandig trang til at vaske hænder på grund af frygt for smuds eller smitte. Det er karakteristisk, at tvangstanker og tvangshandlinger ofte ledsages af angstfornemmelser, især hvis man prøver at gå imod tvangssymptomerne, fordi man selv kan se, at de er meningsløse. 

Morten er udviklingshæmmet i let grad og bor i bofællesskab. Fra den tidligste barndom har han været samler. Han har svært ved at smide noget væk og har efterhånden flere hundrede T-shirts, snesevis af sko og andet, som de fleste ville kalde ragelse, på sit værelse. Mortens alvorligste problem er imidlertid en voldsom bekymring for, at hans endetarmsåbning ikke er ren nok. Da han henvistes til behandling tilbragte han dagligt timevis på WC, hvor han hver dag brugte 24 ruller toiletpapir. Han kan godt se, at renligheden er overdrevet, og han har gang på gang prøvet at holde sig fra toilettet, men han siger at han simpelt ikke kan lade være.

Tvangsfænomener er almindelige blandt udviklingshæmmede, hvoraf nogle skal gennemføre daglige ritualer. Man vil imidlertid kun tale om obsessiv-kompulsive tilstande, hvis patienten kan give udtryk for det meningsløse i handlingerne. Hos en del ritualbundne udviklingshæmmede vil man i stedet tale om autisme. 

Til de nervøse lidelser henregnes også de såkaldte dissociative tilstande. Tistanden kaldtes tidligere for hysteri, men dette ord har efterhånden fået en nedsættende klang, og mange vil tænke på ubeherskede og voldsomme følelsesudbrud. De dissociative tilstande, som kun sjældent diagnosticeres blandt udviklingshæmmede, kan bl. a. vise sig ved at der optræder legemlige symptomer uden organisk baggrund. Der kan f. eks. være tale om lammelser, føleforstyrrelser, kramper, døvhed, blindhed eller smerter. Det skal understreges, at symptomerne føles højst reelle for patienten, selv om der ikke er nogen organisk årsag. Der er ikke tale om, at han simulerer. 

Endelig omfatter diagnosegruppen såkaldte stress-relaterede lidelser, hvorved man forstår psykiske reaktioner på exceptionelt svære belastninger og almindelige tilpasningsreaktioner på belastninger af usædvanlig eller katastrofeagtig karakter. 

 

Gå til top