Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (spise- og søvnforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser)

Diagnosegruppen omfatter en række tilstande, der ikke kan henføres til de andre grupper. Mest kendte er nervøs spisevægring (anoreksi) og nervøse anfald af spisetilbøjelighed (bulimi) med "ædeflip" med efterfølgende fasten, opkastningerog slankekure. Ved begge lidelser, som i deres fuldstændige form er sjældne hos udviklingshæmmede, har patienten en abnorm legemsopfattelse med frygt for fedme. 

Derimod er forskellige syndromer, der medfører udviklingshæmning, ledsaget af spiseforstyrrelser. I mest udtalt grad ses dette ved Prader-Willi syndrom, hvor en skrap diæt og låste køleskabe kan være nødvendig. Som nævnt er appetitforstyrrelser også almindelige ved affektive sindslidelser, og de kan ses ved legemlige sygdomme. 

Gerda er en 62-årig kvinde, som er udviklingshæmmet i middelsvær grad, og som ikke har noget talesprog. Det meste af sit liv har hun boet på institution.Hun har i perioder virket ængstelig og haft dårlig appetit, men behandling med små doser beroligende medicin har som regel haft god effekt. Ved det seneste "anfald" virkede medicinen godt på ængstelsen, men Gerda havde fortsat ingen appetit. Da hun samtidig udviklede tegn på forværring af en lidelse i hvirvelsøjlen, tog man røntgenbilleder af ryggen. Billederne viste en sodavandskapsel i spiserøret. Den fjernedes, og Gerda spiste igen.